Nordea Viborg

”Det rykker! Vi havde inviteret Storm Stensgaard som ’hovedmenu’ til vores temadag om arbejdsglæde i Nordea Viborg; og hans foredrag om Sund Præstation var hovedårsag til at vi havde en super, super dag!

Det var enormt inspirerende. Dels var der hans måde at kommunikere på, hvor Storm var utroligt levende og nærværende, til stede uden at gemme sig bag slides, og alligevel var der en fantastisk struktur. Men først og fremmest mestrede han at koble teori med håndgribelig praksis. I forhold til what-why-how, lykkedes han vildt godt med at trænge igennem og binde det sammen. Storm får mig til at se en nødvendighed, giver mig lyst til at rykke mig, og anviser metoder til at gøre det. Så sker der noget. Og for at det skal ske skal det være mere end bare spændende og interessant. Der skal være bund i det. Dybde. Og Storm var netop videnskabeligt solid, med et særligt talebredskab og evnen til at omsætte kundskaberne til noget brugbart i hverdagen.

Det her får positive konsekvenser for vores afdeling, der nu er topmotiverede med en fælles begrebsramme. Og jeg har allerede udnævnt en stressambassadør der har teten i forhold til at holde fokus på de gode ting der blev sat i gang her. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at det vil kunne betale sig for mange andre at invitere Storm. Det anbefaler jeg!”

Steen Winckler Nielsen, Teamleder for specialister