Send forespørgsel
Send en uforpligtende forespørgsel på workshoppen herunder.
Emne:
Stresshåndtering
Dette skræddersyede udviklingsforløb hjælper ledelse og medarbejdere med at omsætte indsigt til varig effekt. Gennem oplæg, øvelser og fælles refleksion arbejder I med at navigere i stress og skabe balance mellem præstation og trivsel. I får konkrete redskaber til at styrke fokus, samarbejde og handlekraft – og til at bygge en sund, effektiv og langtidsholdbar arbejdskultur.
Download produktblad eller indhent tilbud.
En skræddersyet og resultatorienteret udviklingsforløb, hvor teori omsættes til praksis gennem oplæg, dialog og mikroeksperimenter.
Forløbets formål er ikke blot at inspirere – men at skabe målbar adfærdsændring i jeres organisation. Udviklingsforløbet bygger på Storm Stensgaards afprøvede og erfaringsbaserede koncepter inden for Stressnavigation – en praktisk tilgang til at skabe sund og effektiv arbejdskultur. Sund, fordi kulturen gennem reduktion af forstyrrelser og træning af håndteringsfærdigheder fremmer trivsel og langtidsholdbarhed. Effektiv, fordi den øger arbejdsflow og fokuseret opmærksomhed.
Afhængigt af jeres behov balancerer Storm rollen som inspirerende ekspert og engageret facilitator. Han formidler med energi, humor og indsigt, og skaber gennem øvelser og refleksion et stærkt ejerskab hos deltagerne – så viden og intention bliver omsat til konkret praksis. Forløbet møder emnernes alvor med respekt, men med en tydelig tro på, hvor meningsfuldt og værdiskabende det er at arbejde strategisk og kulturelt med fremtidens arbejdsliv.

Dette udviklingsforløb er designet til ledere, teams og nøglemedarbejdere, der ønsker at styrke trivsel, fokus og samarbejde i deres organisation. I kan svare ja til:
Kender I til travlhed, hyppige forandringer eller store omstillinger, hvor fokus og energi hele tiden bliver udfordret?
Har I opgaver, der kræver stor koncentration, omsorg eller vigtige beslutninger, som ofte tømmer energien?
Er jeres organisation allerede succesfuld, men vil I sikre, at I kan bevare trivsel og arbejdsglæde – og samtidig løfte niveauet fra godt til fremragende?
Opbygningen her angiver den vejledende struktur og indhold for udviklingsforløbet, som kan tilpasses efter virksomhedens konkrete behov - alt efter om I ønsker en workshop på ½ eller en hel dag eller et forløb af flere sekvenser over tid.
Herefter dykker vi ned i de konkrete redskaber. Deltagerne lærer at anvende kognitive, metakognitive og narrative teknikker til at styre deres egen opmærksomhed. Vi arbejder med metoder til at begrænse forstyrrelser, skabe klarere prioriteringer og opøve evnen til fokuseret nærvær – en afgørende kompetence for både trivsel og effektivitet i en kompleks arbejdsdag.
Indsigt gør først en reel forskel, når den omsættes til handling. I dette modul arbejder vi med at forankre de nye forståelser i praksis gennem simple, men virkningsfulde rutiner. Fokus er på vanedannelse og bevidste valg, så deltagerne ikke blot forlader kurset med viden, men også med konkrete værktøjer og en oplevelse af ejerskab, der kan bruges direkte i hverdagen.
Afslutningsvis løfter vi blikket fra individet til fællesskabet. Vi undersøger, hvordan ledelse, kolleger og den enkelte kan skabe rammer præget af tillid, samarbejde og fælles retning. Her arbejdes med de organisatoriske strukturer, der gør det muligt at skabe trivsel og arbejdsflow på lang sigt. Målet er en fælles vision for en attraktiv arbejdskultur, der ikke blot er god, men fremragende – fordi den er sund, effektiv og bæredygtig.
Deltagerne arbejder med små, realistiske eksperimenter, refleksioner og øvelser, så arbejdsglæde bliver noget, man skaber, og ikke bare håber på.
Praktiske værktøjer til at navigere og håndtere stress effektivt.
Et fælles sprog og praksis for trivsel og effektivitet
Dokumentérbare kompetencer i stressnavigation
Konkrete redskaber til at opbygge sunde vaner i arbejdskulturen.
Styrket samarbejde og tillid mellem ledelse, kolleger og individ.
Kompetencer til at implementere holdbare gode arbejdsvaner
Forløbet kan skræddersys fra et intensivt halv- eller heldagsforløb til et modulopbygget udviklingsforløb over flere uger eller måneder. Format, tempo og indhold tilpasses jeres virkelighed – med fokus på størst mulig effekt og forankring.
De længere forløb giver mulighed for at:
a) Tilegne sig konkrete kompetencer.
b) Implementere og forankre sunde, holdbare vaner i praksis.

Storm har mange års erfaring som stressbehandler og er forfatter til fire bøger om arbejdskultur, trivsel og fokuseret opmærksomhed. Siden 2016 har han gennemført mere end 1.200 foredrag, workshops og kurser. Med en akademisk baggrund og speciale i tillidskultur, ledelse og helte har han en unik vinkel på social kapital. Storms kombination af solid erfaring, aktuel indsigt og stærke formidlingsevner gør hans forløb til en særlig og udbytterig oplevelse.
